Om os

AG-RadonMåling giver dig de nyeste og bedste muligheder for at måle radon. Når du kender niveauet, kan du bedre sikre dig mod risikoen for kræft i forbindelse med radon.

AG-RadonMåling arbejder for at afhjælpe radon-problemer i Danmark. Vi oplyser omkring radon, tilbyder test for radon og vi kan måle radon for dig. Er der forhøjede radonværdier i en bolig eller virksomhed, kan vi desuden rådgive dig om at nedsætte radon.

AG-RadonMåling er udsprunget af ingeniørvirksomheden Ammongas A/S, der siden 2002 har produceret miljøanlæg. Vi deler fortsat lokaler med Ammongas i Ejby ved Glostrup.

I dag er AG-RadonMåling dog ejet af virksomheden AJ-HealthTech ApS, som også står bag en række andre websider, bl.a. AG-SkimmelsvampTest, Dit Indeklima og RadonHuset. Både AG-SkimmelsvampTest og RadonHuset er e-mærkede netbutikker, og AG-RadonMåling følger naturligvis også retningslinjerne for e-mærket.

For at sikre de mest nøjagtige radonmålinger, har vi gennemtestet en lang række af markedets produkter. Ud fra disse test har vi udvalgt de bedste leverandører af radon-målebokse (dosimetre) og elektroniske radonmålere, så vi tilbyder de allerbedste produkter.

Laboratoriet for analyse af radon-måleboksene ligger i Sverige og følger naturligvis ISO/IEC 11665- og 17025-standarderne for radonmålinger i henhold til danske og internationale krav. Den svenske strålingsmyndighed SWEDAC akkrediterer i henhold til SS/EN ISO 14001:2004. Vores elektroniske radon-målere bliver ligeledes løbende testet og er CE-mærkede (EU).

Radon er en usynlig dræber, som desværre kan føre til forskellige former for cancer. Derfor samarbejder AG-RadonMåling og RadonHuset med Kræftens Bekæmpelse, så vi kan bakke op om kampen mod sygdommen.

Det betyder, at vi for hver bestilling af dosimetre her på AG-RadonMåling eller RadonHuset donerer 5 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse, hver gang du køber et dosimeter hos os