Om radon

Radon er en radioaktiv luftart, som siver op fra undergrunden. Gassen, der kan føre til kræft, kan hverken lugtes eller sesRadon, der kan føre til kræft, findes overalt i den danske undergrund.

Radon er en radioaktiv luftart, som siver op fra undergrunden. Gassen, der kan føre til kræft, kan hverken lugtes eller ses.

Der er ikke kun stor forskel i forekomsten af radon i de forskellige egne af landet. Selv mellem nabogrunde kan der være store forskelle i radonniveauet.

Ifølge Erhvervs – og Byggestyrelsen har 350.000 boliger en forhøjet radonværdi. I vores radontabel, der stammer fra 2007 og dermed er fra før kommunalreformen, kan du få et indtryk af hvor mange boliger i din kommune, der har for et for højt radonniveau.

Grænseværdi

Mængden af radon i luften angives som “bequerel pr. kubikmeter” (Bq/m3).

Verdenssundsorganisationen WHO og den danske Sundhedsstyrelse anbefaler at en boligs radonniveau ikke overstiger 100 Bq/m3. Tidligere lå grænseværdien på 200 Bq/m3, men efter flere undersøgelser blev grænseværdien i 2010 fastlagt til 100 Bq/m3.

Ligger boligens radonværdi mellem 100 og 200 Bq/m3, skal der normalt blot foretages enkle foranstaltninger. Måler man derimod værdier over 200 Bq/m3, skal der normalt iværksættes yderligere foranstaltninger. Du kan evt. finde yderligere information på Radonguiden.dk.

Radon i boligen

Siden 1990 har boliger skullet være lufttætte mod undergrunden, men i praksis er det ikke 100% muligt for radons vedkommende. Derfor blev det i 1998 indført, at boliger skulle sikres således at radonniveauet ikke overstiger 200 Bq/m3 – og i dag er grænsen på 100 Bq/m3.

Sprækker i fundamentet i nye bygninger kan imidlertid stadig forekomme. Derfor er det vigtigt at også nye boliger bliver undersøgt for radon.

Helbred

Når det radioaktive radon indåndes, kan lungerne blive bestrålet.

En del af den radon, der findes i boligen, nedbrydes til andre radioaktive stoffer. Disse stoffer kan efterfølgende hægte sig på partikler, f.eks. støv og røg.

Det betyder at når man trækker vejret, kommer de radioaktive partikler ned i lungerne. En del af partiklerne vil blive siddende og afgive stråling, som ved længere tids påvirkning kan forårsage kræft.

Der bliver årligt registreret 300 dødsfald grundet radon i Danmark.

Radon er skyld i flere kræftsygdomme, hyppigst lungekræft. Høje radonniveuer i hjemmet kan, ifølge en dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, deusden give en øget risiko for akut lymfatisk leukæmi hos børn.

Måling af radon

Radon måling kan gøres på to forskellige måder: Med særlig radon-sporplast (i form af radon-målebokse eller dosimetre) eller med elektronisk radonmåler.

Når der anvendes radon-sporplast til at måle med, er usikkerheden i målingerne normalt på ±5-10%, men være på op ±20%. Nøjagtigheden ved målingerne afhænger således af såvel radonniveauet som længden af måleperioden.

Digitale radonmålere er i dag meget nøjagtige, selv ved målinger over kortere perioder. Målenøjagtigheden er heller ikke helt så følsom over for niveauet af radon i indeluften.

F.eks. har Corentium Home fra Airthings en usikkerhed på ±5% og allerede efter 24 timer kan det første resultat aflæses på apparatet. Vi anbefaler dog altid at måle over mindst syv dage, da radonniveauet kan variere fra dag til dag.

Når man er færdig med målingerne med sporplast-metoden, skal måleboksene sendes til et laboratorium for analyse. Man skal desuden udfylde en elektronisk formularblanket og afvente svar fra laboratoriet med resultatet af analysen. Det kommer normalt efter ca. 2 uger til den e-mail man angav ved købet af måleboksene.

Med en digital radonmåler kan resultatet aflæses direkte på apparatet eller via en app, ligeså snart målingen er færdig. Desuden kan man allerede mens målingen pågår følge med i radon-niveauet.

I forhold til retssager bør man dog benytte sporplast-metoden til målinger. Den samme sporplast kan nemlig sendes til analyse på forskellige laboratorier – hvilket gør den særlig velegnet til bevisførelse. En elektronisk radonmåler kan nemt nulstilles og er dermed mindre egnet til bevisførelse.

Du finder vores udvalg af radomålere, både målebokse med sporplast og elektroniske, under menupunktet “Produkter til radonmåling“. Her har du også mulighed for at leje en elektronisk radonmåler.

Hvornår og hvor lang tid skal der måles?

De danske myndigheder anbefaler at man måler radonniveauet over en sammenhængende periode på mindst to måneder. Med en elektronisk radonmåler kan dog allerede efter to døgn få en indikation af radonniveauet.

Resultatet vil så typisk være 20% over eller under årsgennemsnittet. En betragtelig fejlmargen, der dog betyder mindre hvis niveauet er langt over eller under grænseværdien.

Radon bør desuden måles i fyringssæsonen (vinterhalvåret). Det skyldes at man om vinteren har det højeste radonværdi i bygningen. En opvarmet bygning, ikke mindst hvis der benyttes pejs eller brændeovn, fungerer nemlig som en form for støvsuger i forhold til undergrunden, hvilket forøger indsivningen af radon.

De laveste forekomster af radon er typisk i sommerperioden, hvor der normalt er et højt luftskifte grundet åbne vinduer og døre. Det betyder dog ikke at radon ikke kan måles om sommeren.

Man skal blot sørge for at måle et sted i bygningen, hvor der ikke konstant luftes ud. Viser radonmålingen et meget lavt radonniveau, behøver man ikke at måle igen. Er resultatet derimod tæt eller over grænseværdien, bør man måle igen i vinterhalvåret.

Hvor skal man måle?

Vi anbefaler at man måler radonniveauet i de rum, hvor man normalt opholder sig mest – og som minimum soveværelse og stue. Desuden skal der altid måles i børneværelser, da børn desværre er meget mere modtagelige for radon end voksne.

Normalt vil den højeste koncentration af radon være i den underste etage. Det vil sige kælder, hvis der er en, eller stueplan. Fejl i bygningskonstruktionen kan dog føre til, at de højeste koncentrationer kan måles på etager længere oppe.

Der anbefaler Sundhedsstyrelsen da også, at der foretages mindst én måling på hver etage, hvis der er flere etager i bygningen.